LindeVang Dyreklinik


Home








REJSE MED HUND OG KAT

Hvis du skal have dit kæledyr med ud og rejse kræver det lidt forberedelse. Der gælder som udgangspunkt fælles EU-regler for indførsel af hunde og katte.

På rejse med Hunden eller katten til Tyskland og sydeuropa (EU)
(Nogle lande som Norge, England har særlig strenge krav se nedenfor)

Tyskland og øvrige EU lande. Der kræves:

  • ID-mærkning med mikrochip.
  • EU pas udfærdiget af en autoriseret dyrlæge
  • Gyldig vaccination mod rabies senest 21 dage før afrejse
  • Nogle ikke-EU lande har krav om rabies vaccination 30 dage før.

Indførsel af kæledyr til Danmark fra EU-lande
Hvis du skal have et dyr med hjem fra udlandet er der også krav, hvis dyret kommer fra et andet EU land, gælder der at dyret skal være entydigt mærket, udstyret med et pas og vaccineret mod rabies minimum 21 dage før.
Vær opmærksom på NYE REJSEREGLER FRA 1. januar 2012

Nye regler for indførsel af hund og kat i Sverige:
  • Dyret skal være tydelig ID-mærket
  • Dyret skal have et udfyldt gyldig pas
  • Dyret skal være RABIES vaccineret mindst 21 dage før afrejse

Hunde og katte under 3 måneder
Ønsker du at købe en hvalp eller killing i Danmark, og indføre den til Sverige skal du søge om dispensation hos Jordbruksverket.

Rejse til Bornholm via Sverige
Vær opmærksom på at, TRANSIT-regel bortfalder

Transitregel, som tidl. var en undtagelses regel omrking rabies vaccinering, bortfalder. Det vil sigeat hunde, der fremover skal rejse til Bornholm, SKAL opfylde ovenstående krav om indrejse til Sverrige






Norge
Selvom Norge ikke er en del af EU, så følger Norge EU's regler for rejse med hunde, katte og fritter. Det betyder, at passet skal bruges ved indførsel til Norge.
  • Dyr, der skal til Norge, skal dog stadig behandles med ormekur mod Dværgbændelorm senest 10 dage før indrejse.


Indførsel af hund og kat fra tredjelande
Kommer dyret fra et land uden for EU, skal der lidt mere benarbejde til. På Fødevarestyrelsens hjemmeside kan man finde de nærmere detaljer for hvert enkelt land.
Fælles er det dog at dyrene skal indføres gennem grænsekontrolsteder (Kastrup og Billund), og der skal gives besked om ankomst minimum 24 timer før ankomst.

Id-mærkning
Hunde, katte og fritter skal id-mærkes enten med en mikrochip eller en letlæselig tatovering, når de rejser inden for EU og til EU (Danmark) fra tredjelande.

Fra 3. juli 2011 vil kun en mikrochip betragtes som en gyldig id-mærkning. Det vil sige, at fra den dato skal alle hunde, katte eller fritter, der skal med ud at rejse, og som endnu ikke er id-mærket, mikrochippes. Ellers kan der ikke udstedes et EU-pas til dem.

Hunde, katte og fritter, der har en letlæselig tatovering, som er foretaget før 3. juli 2011, vil efter EU reglerne betragtes som lovligt id-mærket, hvorfor de godt kan få udstedt pas.

De dyr, der før 3. juli 2011 allerede har et gyldigt pas, uanset deres id-mærkning, kan fortsat rejse inden for EU og til EU (Danmark) fra tredjelande, som de hidtil har gjort.

Dog anbefaler Fødevarestyrelsen, at ejeren til et dyr, der ikke har en letlæselig tatovering, får dyret mikrochippet.

Kravet til id-mærkning gælder både ved rejser inden for EU, til og fra lande med EU-vilkår, samt ved indførsel til EU fra tredjelande.

Endelig stiller en lang række tredjelande krav om id-mærket ved indførsel af hunde og katte.

Priser i forbindelse med pas & vaccination mm.

EU pas ........................................................................ kr 290
Vaccination rabies ..........................................................kr 490
Revaccination rabies (efter 4 uger).................................. kr 290
Udtagelse af blodprøve 120 dage efter sidste rabies vacc.. kr 290
Undersøgelse af blodprøve på godkendt laboratorium ........kr 650
(original laboratoriesvar medbringes)
Bændelorm kur. Dyret under 10 kg. ................................kr. 95
Bændelorm kur. Dyret over 10 kg....................................kr.145

REGLERNE ÆNDRER SIG HURTIGT

DERFOR ER DET VIGTIGT AT FØLGE MED PÅ FØDEVARESTYRELSENS

HJEMMESIDE.